Ocean Product & Procurement Specialist, Vejle
Er du klar til at tage skridtet ind i en spændende rolle som Ocean Product & Procurement Specialist?
Hvem søger vi?
Vi søger en uddannet speditør med erfaring fra en lignende stilling inden for Ocean Product & Procurement. Du har arbejdet i en større organisation og er vant til at samarbejde med både interne og eksterne interessenter. Det er afgørende, at du arbejder struktureret, har et solidt overblik og kan bevare en positiv tilgang – også når det går stærkt i huset. Du bliver en del af et team på fire, hvor vi arbejder strategisk med både kommercielle og strukturelle opgaver - både internt i GEODIS og i tæt samarbejde med vores leverandører og partnere
I denne rolle fokuserer du på at forbedre og udvikle vores søfragtsprodukt samt optimere kundeservice og søfragtsløsninger for GEODIS Danmark. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for vores kunder og bidrager til deres vækst med tilpassede søfragtsløsninger i en foranderlig verden.
Som supportfunktion styrker du de operationelle afdelinger og hjælper med at drive GEODIS’ strategi fremad. Stillingen har ikke ledelsesansvar, og du refererer til Christian Skaaring, Head of Ocean Freight.
”Du vil indgå i et samarbejde med nogle af de mest anerkendte rederier i Danmark og have et tæt samspil med vores nordiske GEODIS-lande samt regionen. Det er en spændende position, hvor du vil håndtere projekter fra start til slut. I din rolle vil du have en tæt dialog med dine kolleger i afdelingerne - lige fra speditør, afdelingsledere, til salgsorganisationen.” Head of Ocean Freight, Christian Skaaring
Din start hos GEODIS
I dine første 6-12 måneder vil du have fokus på at optimere og udvikle vores processer inden for Ocean produktet, hvor du får en central rolle i tæt samarbejde med speditør-kolleger i Kastrup og Vejle, afdelingsledere og salgsorganisationen. Dine opgaver spænder fra udvikling af nye søfragtsløsninger på baggrund af ad hoc-forespørgsler og RFQ’er til løbende dialog med kunder, leverandører og andre interessenter – alt sammen i tråd med GEODIS’ strategi.
For at give dig den bedst mulige start får du et skræddersyet onboardingforløb på 4-6 uger, hvor du bliver grundigt introduceret til dine opgaver, teamet, organisationen og vores processer. Du får samtidig stor frihed til at tilrettelægge din hverdag og bliver hurtigt en central del af udviklingen af vores søfragtsprodukter
For at opnå gode resultater i jobbet:
Bidrage til vækst og udvikling samt støtte op om GEODIS’ strategiske retning
Sikre høj kvalitet i service og kommunikation, både internt og eksternt
Lede søfragtsprojekter fra opstart til afslutning
Hvilke kvalifikationer er aktuelle for jobbet:
Erfaring med ERP-systemet CargoWise
Forståelse for arbejdsgangene hos rederier
Uddannet speditør – gerne med solid erfaring inden for søfragtsløsninger
GEODIS som organisation
Hos GEODIS bliver du en del af en innovativ og engageret organisation med stærk teamspirit. Vi har en alsidig hverdag, hvor vi hele tiden arbejder på at forbedre kundeoplevelsen og bidrage til vores kunders vækst. Som en datadrevet organisation stræber vi altid efter at være blandt de bedste i branchen. Vi prioriterer medarbejdertrivsel højt og måler løbende på tilfredsheden for at sikre et godt arbejdsmiljø.
I Danmark er vi certificeret med både ISO, GEEIS og Investors in People, hvilket understreger vores fokus på kvalitet, diversitet og udvikling. Hos os får du en inspirerende arbejdsplads med masser af muligheder for personlig udvikling og karriere - både i Danmark og internationalt.
Personalegoder:
· Pensions- og sundhedsforsikring
· Frokostordning, frisk frugt og kage om torsdagen
· Bruttolønsordning
· GEO-dag samt diverse sociale, kulturelle og sjove aktiviteter
Løn: Efter kvalifikationer
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Logistikvej 4, 7100 Vejle
Opstart: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Vi afholder løbende samtaler
Hos GEODIS ser vi diversitet og inklusion som nøglen til vores fremgang og vækst. Vi inviterer derfor kandidater fra alle baggrunde – uanset køn, seksuel orientering, etnicitet, trosretning, handicap eller andet – til at blive en del af vores engagerede team.
Kontaktperson:
Christian Skaaring, Head of Ocean Freight
Tlf.: (+45) 3699 8748
Du er mere end velkommen til at skrive til Christian Skaaring, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vidste du at…
GEODIS Group, ejet af SNCF Group og med hovedsæde i Paris, er en stor global logistik- og transportvirksomhed. Siden 1904 har GEODIS udviklet sig til en respekteret aktør med et netværk i næsten 170 lande og mere end 50.000 ansatte. I 2025 genererede GEODIS €11,8 milliarder i omsætning. Vi ser os selv som vækstsamarbejdspartnere for vores kunder ved hjælp af innovative teknologier, bæredygtige løsninger og mangfoldighed.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i GEODIS familien
- Team
- Ocean, Products
- Rolle
- Ocean Product & Procurement Specialist
- Location
- Vejle
Vejle
Om GEODIS Danmark A/S
Vi hjælper vore kunder med deres logistiske udfordringer. Med enkle og skræddersyede logistikløsninger leverer vi gods i hele verden, indenfor alle transportmåder. Vi giver vore kunder overblik, ved at gøre leveringskæden transparent og nem at styre.