Speditør / Aid & Relief
Drømmer du om at blive en del af vores Aid & Relief-team og gøre en forskel i verdens brændpunkter og udviklingslande?
Er du vores nye speditør til Aid & Relief?
Vi udvider endnu en gang vores Aid & Relief-team og søger engagerede kollegaer, der har lyst til at være med til at forme fremtiden for en afdeling i vækst. Du bliver en del af et dedikeret Aid & Relief / Project Logistics-team, som i dag tæller 11 medarbejdere fordelt på to lokationer - 9 i Vejle og 2 i Kastrup. Stillingen har primært fokus på Aid & Relief-området.
Fra allerførste dag får du en central rolle, hvor du håndterer og eksekverer forsendelser til nogle af verdens mest udfordrende og udsatte områder. Her er ingen dage ens, og du bliver hurtigt en nøglespiller i et internationalt team, hvor dine kommunikationsevner og din forståelse for specialtransporter og logistik i udviklingslande for alvor kommer i spil.
Du vil samarbejde tæt med dygtige kolleger fra GEODIS’ globale netværk og får mulighed for at sætte dit præg på optimering af interne processer, kvalitetssikring og compliance - alt sammen i tæt dialog med transportleverandører, partnere og kunder.
Hos GEODIS bliver du en vigtig del af et engageret fællesskab, hvor du både bidrager til at gøre en reel forskel for mennesker i nød og får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi lægger vægt på, at du trives i samarbejdet med NGO’er og kan navigere på tværs af kulturelle barrierer og landegrænser. Du behersker dansk og engelsk flydende, og hvis du også enten taler fransk, spansk eller portugisisk, er det bestemt et plus - men ikke et krav.
”Vi er et team med fokus på sammenhold med mange forskellige personligheder, hvor der er plads til alle. Én hverdag i Project Logistics / Aid & Relief, er både spændende og udfordrende med nye arbejdsopgaver - men vi har også fastlagte processer og procedure, som skal udføres på daglig basis. Vi går meget op i at løse opgaverne på vegne af vores kunder, som et team, hvor vi alle bidrager til det fælles mål.”
Michael Kjelsmark, Manager, Project Logistics / Aid & Relief
De første 6-12 mdr.
I løbet af dine første 6-12 måneder hos GEODIS forventer vi, at du hurtigt sætter dig ind i vores arbejdsprocesser og bliver fortrolig med håndteringen af Aid & Relief-forsendelser. Vi lægger vægt på, at du tager aktiv del i teamet, opbygger solide samarbejdsrelationer både internt og eksternt, og bidrager til den løbende optimering af vores processer.
Derudover forventer vi, at du gradvist påtager dig et større ansvar i projektstyringen og sikrer høj kvalitet i alle leverancer. For at støtte dig bedst muligt tilbyder vi et skræddersyet onboardingprogram, der giver dig den nødvendige viden, støtte og træning, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.
For at blive en succes i jobbet:
Arbejde med operationelle opgaver inden for sø-, luft- eller vejtransport
Opfølgning og sikring af compliance, processer og overholdelse af deadlines
Daglig kontakt med kunder, leverandører og agenter
Kvalifikationer:
Uddannet speditør med operationel erfaring inden for sø- og/eller luftfragt
Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk (og gerne flere sprog som fransk, portugisisk eller spansk)
Fleksibel, innovativ og god til at navigere i kulturelle forskelle
GEODIS som organisation
Hos GEODIS bliver du en del af en innovativ og engageret organisation med stærk teamspirit. Vi har en alsidig hverdag, hvor vi hele tiden arbejder på at forbedre kundeoplevelsen og bidrage til vores kunders vækst. Som en datadrevet organisation stræber vi altid efter at være blandt de bedste i branchen. Vi prioriterer medarbejdertrivsel højt og måler løbende på tilfredsheden for at sikre et godt arbejdsmiljø.
I Danmark er vi certificeret med både ISO, GEEIS og Investors in People, hvilket understreger vores fokus på kvalitet, diversitet og udvikling. Hos os får du en inspirerende arbejdsplads med masser af muligheder for personlig udvikling og karriere - både i Danmark og internationalt.
Personalegoder
Pension og Sundhedsforsikring
Frokostordning, frugt og torsdagskage
Bruttolønsordning
GEO-dag samt andre kulturelle, sociale og sjove aktiviteter
Løn: Efter kvalifikationer
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Oliefabriksvej 29-43, 2770 Kastrup eller Logistikvej 4, 7100 Vejle
Opstart: 01-11-2026 eller efter aftale
Tiltrædelse: Vi afholder løbende samtaler.
Hos GEODIS ser vi diversitet og inklusion som nøglen til vores fremgang og vækst. Vi inviterer derfor kandidater fra alle baggrunde – uanset køn, seksuel orientering, etnicitet, trosretning, handicap eller andet – til at blive en del af vores engagerede team.
Kontaktperson
Michael Kjelsmark Norrland, Manager Project Logistics/Aid & Relief
Tlf.: (+45) 2876 6498
Du er mere end velkommen til at skrive til Michael Kjelsmark, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vidste du at…
GEODIS Group, ejet af SNCF Group og med hovedsæde i Paris, er en stor global logistik- og transportvirksomhed. Siden 1904 har GEODIS udviklet sig til en respekteret aktør med et netværk i næsten 170 lande og mere end 50.000 ansatte. I 2025 genererede GEODIS €11,8 milliarder i omsætning. Vi ser os selv som vækstsamarbejdspartnere for vores kunder ved hjælp af innovative teknologier, bæredygtige løsninger og mangfoldighed.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i GEODIS familien
Om GEODIS Danmark A/S
Vi hjælper vore kunder med deres logistiske udfordringer. Med enkle og skræddersyede logistikløsninger leverer vi gods i hele verden, indenfor alle transportmåder. Vi giver vore kunder overblik, ved at gøre leveringskæden transparent og nem at styre.